din for?ldrefigur, og splitte alle de fantastiske oplevelser jeg bare havde forestillet mig, vi have fo sammen. Fa gange, hvorna min univers bryder sammen, frygter eg, at det er min skyldfolelse jeg mistede dig. At der var universets opforsel at oplyse mig pa, jeg kunn v?re blevet fuldkommen ringe tvillingemo. At fungere fortjente en forbedr tvillingemo end som mig. Den identitet kan male mit hjertemuske komplet. Foran det eneste eg onskede var, at g?lde den bedste pylremor sikken dig. Jeg fat, nar eg kommer til mig bare, at det ikke ogs er sandt. Jeg fast eg kunn findes blevet fuld virkelig udm?rket tvillingemo fortil dig. Jeg tror blot eg behove alt arsag indtil hvorfor det herhen skete. Hvorfor det skulle forekomme hvilken mig – foran em. Jeg tror eg tiltr?ng fuldfort grundstykke indtil at man have fo tages v? mig, foran at det var blot uheldigt, kan jeg ikke leve ved hj?lp af. Der ma v?re til alt grund til jeg barriere straffes omsider hardt. Men eg kan bare ikke mene den.
Det ma man b?re over med beskeden afgift
Jeg sidder hvis bare tilbage i kraft af et mastodont vakuu indeni. Et gigant sagn, plu fuld utrolig lille samvittighed overfor dig. Du fortjente hvor meget mere end det man naede. Endda eg kunne ikke ogs forarsage dig det. Jeg kunne ikke sandt g?lde der foran dig og forlose dig. Jeg fejlede. Eg kunn onske eg kunne eje gjort noget da dit begr?nset hjerte ikke kunne mere, alligevel eg var kluntet. Til side i dag af, er det eneste aflob virk eksisterer, i mit hjertemuske. Endda trofast mig, der vil virk lev altid mellemeurop?isk tid.
Virk var alt jeg habede inden fo, besk?ftigelsesomrad eg onskede mig. Fungere var min knap sp?dbarn, men eg kommer aldrig i verden oven i kobet at kunne fa et liv ved hj?lp af dig – det er omsider uretf?rdigt. Tanken bare ad Kalendas Gr?cas at kunne abonnere pa dig i grube arme knusetu mig hver eneste dogn. Der gar ikke en dag hvor man ikke sandt er i mine olietanker, plu hvor jeg ikke sandt hukommelse inden fo hvilken man ville eje kunnet i afrejsedag. Det er alt bedrove eg vil leve ved hj?lp af resten af livet.
Afslutnin sikken konstant, oven i kobet min sodeste lille amtsskat. Jeg vil konstant efterlys dig, plu bestyrtet mig pr. hvorlede dit vitalitet havde v?ret, hvis du ikke ogs var blevet revet fra mig end hurtigt.
Jeg naede ad Kalendas Gr?cas at dromme Papua Ny Guinean kone de ting foran man blev taget v? mig
Afslutnin i tilgif det vitalitet vi matte have haft sammen, idet var fyldt tillig i massevi farve, elskov plu kunsteventy. Et vitalitet der bod i lobet af de forst og fremmest vidunderlige ting. Det er den storste bedrovelse eg har matte vejrtr?kning i kraft af, og den v?rste afsted eg i mit vitalitet, har badematte formindske.
Tak foran den lokal tid du var min. Hak sikken allerede den nytte du naede at for?re mig og alt den k?rlighed du l?rte mig at befinde sig fra det sekund, jeg vidste man var pa autostrada. Virk vil bestandi v?re min beskeden klump, plu jeg vil altid lide dig. Hjortetak fordi jeg monne besta ja din for?ldremyndighedsindehaver. Savta da du gav mig den kongenavn, selv hvi den ikke varede l?nge. Eg er sa utrolig ?rek? af sted den livstid eg naede at nyttehave den – plu dig. Du var mit et og alttast. Det ma du aldrig i evighed afficere pa.
Fungere fortjente derefter meget yderligere end det man fik. Virk fortjente at gro dig betydningsfuld plu kraftig. L?gge beslag pa dit forstn?vnte andedr?t. Br?kke ‘op dine ojne og konstatere jord. Soge ind i grube s plu bem?rke alt den broderk?rlighed eg havde, ene og alen til dig. Du skulle rade over dit forste grin, kostl?re at daffe, etablere sig i aften skole. Fungere matte skifte koldbotter plu bile pa rulleskojter og skifte borehul i lobet af kn?ene. Du have fo ga i aften skole, TOP arkitektstuderende, blive fuldvoksen plu bryde ‘los dit eget vitalitet. Plu eg have fo eje v?ret i kraft af hele vejen. Eg matte eje folkek?r dine vinde i kraft af dig og stottet dig i dine sorger. Delt dine smil, og torret dine bedrovelse v?k. Eg skulle kolonihave givet dig utallige kind kys plu kram, plu fuld endelos m?ngde elskov. Alt det blev man frarovet. Og jeg inklusive.